
I min sommerferie fik jeg prøvet nogle nye steder – et af de steder var Cadence i Carlsberg Byen. Makkerparret bag det populære The Sixteen Twelve i Jægersborggade – endnu et sted jeg mangler at teste – åbnede Cadence tilbage i juli. Og man må sige, at de kører succesen videre.
MODERN, HEALTH-FORWARD BRUNCH, BAKERY & COFFEE FOR YOUR RHYTHM OF LIFE
Cadence
Som Cadence selv skriver på deres IG, så er de på en rejse for at ændre måden, hvorpå København ‘do brunch’ – gennem moderne, sundhedsfremmende retter, episke bagværk og seriøst god kaffe til din livsrytme. Der er fokus på fermenterede lækkerier i deres smukke retter, som udover at se fantastisk ud også smager virkelig godt. Kaffen er fra Coffee Collective, så man ved, at den er god. Og hvis der ikke er plads indenfor, så kan du altid snuppe lidt lækkert bagværk i deres tilstødende bageri.
Jeg havde inviteret min veninde Hanna med og havde booket bord, så vi var sikre på at få plads. Det var svært at vælge noget fra menuen, for vi havde lyst til at prøve det hele – og det lød altsammen super lækkert. Hanna valgte The Smashed Avo’ – sourdough, avocado, goats’ cheese, turmeric egg, fermented hot sauce, activated almonds, mens jeg valgte Grilled Polenta – grilled polenta, Vesterhavs øst, seared mushrooms & asparagus, poached egg, lemon & thyme oil. Smukt anrettet tallerkner – og vi var begge meget tilfredse med vores valg.
Min go-to kaffe med mælk er altid en cappuccino, så det valgte jeg – mens Hanna valgte en magic. Simpelthen fordi vi aldrig havde hørt om den før. Vi fik forklaret, at en magic skulle være ‘sødere’, da espressoen ikke får lov til at løbe ligeså længe. Man får kun den første halvdel af et espresso shot – en ristretto. Lidt kaffenørderi – som både Hanna og jeg elsker.
Da maden havde lagt sig til rette i vores maver, så måtte vi bare prøve et stykke Banana Bread – house-made banana bread, sesame praliné, dates, house-made jam til deling. Mums. Og så måtte jeg også lige teste en kop magic. Jeg ved ikke, om jeg kunne smage, at den var sødere – det kan skyldes de mange mad-indtryk eller at jeg havde valgt havremælk. Men den smagte godt.
Maden var der ikke noget at sætte en finger på, og det sammme kan siges om indretningen. Super lækker indretning. Det første, der fangede mit blik, var den hvide bar med den ultra fede hvide La Marzocco espressomaskine. Dernæst var det de mange grønne planter, jeg lagde mærke til – især det store træ som troner op igennem et hvidt højbord. Selv på toilettet er der kælet for detaljerne, jeg var især vild med den grønne væg – så husk at kigge derud.
Cadence levede helt sikkert op til hypen, og jeg skal tilbage og prøve deres Sweet Potato Hotcakes, som ser fuldstændig fantastisk ud. Deres bagværk nåede jeg heller ikke at prøve, så det bliver nok flere ture tilbage til Cadence.
Med mig på gaden den dag var mine nye (og super fede) Adidas Solarboost 3 – Dash Grey / Silver Metallic / Fresh Candy. Modellen – som sidder perfekt – er egentlig en løbesko, men den kommer ikke ud at løbe med mig – men jeg lover at gå mange ture med den 😉
Adidas.dk