KAJ Hotel oser af hygge og selvforkælelse

It’s been a while – sorry about that. Men der har sgu ikke været så meget, der har været åbent. Nu begynder Danmark dog stille og roligt at åbne op igen, så forhåbentlig kommer der lidt mere aktivitet på bloggen. For 3 uger siden fik jeg dog lov til at lege turist i egen by og prøve noget nyt sammen med min veninde og hendes søn – nemlig KAJ Hotel.

KAJ is actually not a hotel. But nor is it a houseboat. KAJ is something in between. A floating pod of Danish hygge crafted entirely of reclaimed materials.

KAJ Hotel

På KAJ Hotel får du charmen ved at bo på en husbåd kombineret med skandinavisk design og komforten ved at bo på et hotel. Og du har det hele for dig selv.

Da vi ankom, skinnede solen fra en skyfri himmel ind ad vinduerne, som helt sikkert hjalp på det første indtryk. Men jo mere jeg var der og fik kigget mere på indretningen, jo vildere blev jeg med den. Der er tænkt på detaljerne – som jeg sætter stor pris på – og der er kælet for helhedsudtrykket. Og så er man lige på vandet, som jeg ikke kan få nok af – også selvom jeg lige skulle vænne mig til, at husbåden gyngede lidt.

Der lå vin på køl, gin’en stod klar på hylden, og der var lækker kaffe & te fra henholdsvis Impact Roasters og A.C. Perch. Drikkevarerne med procenter skulle der selvfølgelig betales for, men kaffe & te var til fri benyttelse – og skulle der været noget tilbage dagen efter, så kunne man bare tage det med hjem. Virkelig god stil. Morgenmaden var der sørget for ved en grødopskrift af kokken Bo Lindegaard, der kunne toppes med frugt, mælk eller sukker. Or all of the above. Vi endte dog med at hente morgenmad hos HART Bageri, men næste gang må jeg teste grødopskriften.

Da vejret var så fantastisk, som det var om søndagen, hvor vi ankom, så lejede vi båden ODA, der ligger under husbåden. Toke, som ejer KAJ Hotel sammen med Barbara, var super behjælpelig til lige at sætte min venindes mand ind i det, der var værd at vide om ODA – og så sejlede vi ellers afsted.

Udover turen op igennem hyggelige Christianshavns kanal så nåede vi også under Cirkelbroen samt Knippelsbro og Inderhavnsbroen. Og vi sejlede forbi den Sorte Diamant og Operaen samt Skoleskibet Georg Stage, som lå til kajs skråt overfor KAJ Hotel. Hvis vejret er til det, så vil jeg helt sikkert anbefale, at du oplever København fra vandsiden – det kan bare noget.

Nu kunne vi jo ikke tage ud på restaurant, men både min veninde og jeg har haft lyst til at teste Noma’s take-away burger siden corona startede. Så vi gik afsted mod POPL, mens vi håbede, at de ikke var udsolgt. Vi var heldige – der var stadig en burger til os begge. Det er helt sikkert den dyreste take-away burger, jeg nogensinde har fået – men det var 100% også den bedste burger, jeg nogensinde har smagt. Og så var fries dertil virkelig gode. Der var ikke meget at sætte en finger på. At vi nød maden siddende på tæpper på gulvet af husbåden med tændte stearinlys, gjorde bare oplevelsen endnu bedre.

Da det var tid til at kravle i seng – alt den friske luft havde sgu taget på os – så valgte vi ikke at rulle gardinerne ned. Lyset ind igennem vinduerne var simpelthen for hyggeligt til at lukke af for det, og det var samtidig virkelig fint at vågne op til solen ind igennem vinduerne næste morgen.

Min veninde og jeg startede året ud med vinterbadning, og vi har gjort de ca. hver 14. dag siden. Så da vi havde vandet lige udenfor vinduerne, så var der ingen undskyldning – vi måtte i vandet. Til stor glæde for eleverne på skoleskibet, tror jeg – for det var koldt. Men virkelig godt. Og Barbara nåede lige forbi med nogle nye lange, mørkeblå KAJ Hotel jakker, som vi kunne tage udover badekåben. Heldige os. Hvis det havde været varmere, så kunne vi have testet SUP boardet eller kajakken, som man frit kan benytte. Men det var det sgu for koldt til denne mandag.

Der er ingen tvivl om, at jeg skal tilbage til KAJ Hotel, og jeg vil anbefale, at du sætter det på din bucket liste. Det er virkelig en unik oplevelse med gæstfrie værter. Og husk lige at hoppe i vandet, ik?

Med mig på KAJ Hotel var mine nye New Balance 991 Anniversary ‘Made in UK’, som bare er en superfed model – og farvekombinationen var lige mig. Så dem måtte jeg jo (også) eje.
New Balance

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s