Delphine – delicious dishes & drinks

Guess who’s back
Back again
Louise’s back
Tell a friend

Og mens du nynner videre på sangen – ja, jeg er sgu tilbage igen og har fået prøvet noget nyt i min ferie. Delphine, denne nye – og meget hypet – cofoco restaurant som ligger i det gamle LeLe Kitchen lokale ved Vesterbro Torv. Så snart du træder ind ad døren, mærker du middelhavsstemningen i det store lyse lokale.

​PÅ DELPHINE HAR VI LADET MIDDELHAVETS KUNST OG KULTUR GENNEMSYRE MAD OG STEMNING PÅ VELKENDT OG UHØJTIDELIG VIS I STORE LYSE LOKALER MED IMPONERENDE HØJT TIL LOFTET OG PLADS TIL AT SLÅ UD MED ARMENE.

Delphine

Med høje forventninger til maden mødtes jeg sammen med 4 veninder på restauranten for at fejre min veninde, som var hjemme fra Schweiz. En noget forsinket fødselsdagsgave/-middag pga. Covid-fucking-19. Tjeneren, der mødte mig i døren, havde vidst glemt smilet derhjemme – men ellers var servicen fin hele vejen igennem.

Delphine tager dig på en kulinarisk rejse til det græske øhav og sydlige Italien i form af en masse småretter til deling. Det er muligt at vælge en family style menu (skal bestille af hele bordet), hvor kokken vælger, hvilke retter man får serveret. Og selvom den lød lækker, så var der bare så meget andet, vi gerne ville smage – så vi bestilte følgende fra à la carte menuen: Syltede oliven, Taramasalata – torskerogn med bottarga og grillet brød, Ærtespread – ærter med mynte og tørret ricotta, Tzatziki – græsk yoghurt med agurk & citron, Grillet fladbrød, Friterede Courgetteblomster, Grillede grønne bønner – med saltet citron & merian, Pommes frites – med citronmayonnaise, Perlehønespyd – yoghurtmarineret perlehøne, grillet løg og tomater, Pulpo Salat – 8-armet blæksprutte, fennikel, oliven & citron, Crudo af Tun – vinaigrette med kapers, chili og ansjos, Friteret Blæksprutte – med citronmayonnaise og Grillede Jomfruhummere – med persille & hvidløg.

Jeg må sige, at der ikke var noget, der ikke smagte godt – men jeg var især vild med deres ærtespread og tzatziki sammen med fladbrødet samt de grillede grønne bønner og deres grillede jomfruhummere. Til at starte med fik jeg en WATERMELON DOLPHINE – gin / watermelon / agave / salt / soda, som var dejlig frisk. Efterfølgende fik vi et par gode flasker riesling, og jeg sluttede med min go-to (flydende) dessert – ESPRESSO MARTINI – vodka / coffee liquor / espresso. All in all – virkelig lækker mad og gode drinks/vine. Man får hurtigt brugt 2-3 timer med at spise, drikke og snakke – vi havde en del, der skulle catches op på.

En sjov gimmick, som Delphine hurtig er blevet kendt for, er deres photo booth, hvor man kan sætte sig ind og få en photo strip med 4 billeder. Det hedder sig, at man ikke kunne være 5 personer derinde. Challenge accepted. Det kunne man så. Jeg siger ikke, at det var kønt – men det var fandme sjovt. Fra at være gratis koster det nu en 10’er – meget smart tænkt med dens popularitet.

Jeg skal helt sikkert tilbage til Delphine og prøve nogle flere af deres retter og drinks. Og gøre mig et nyt forsøg med den photo booth.

Med på gaden var mine nye og super fede Reebok Daniel Moon Classic Leather Legacy – Solar Pink / Pushy Purple / Switch Blue. Fed model og über cool farvekombination – what’s not to like.
Reebok

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s