Ramen to Bíiru – lækker japansk nuddelsuppe med velsmagende Mikkeller øl

ramen to biiru

Kender du det, når du har sovet lidt i timen og misset en ny restaurant i lokalområdet? Det gør jeg. Ramen to Bíiru har sgu sneget sig ind i mit kvarter, og det er jeg meget tilfreds med. Denne Mikkeller ejet restaurant har ligget på Bentzonsvej 23 siden starten af november sidste år, men jeg spottede den først for nyligt. Til mit forsvar så har jeg ikke min vante gang i dette område. Until now.

Follow my blog with Bloglovin

Mikkellers Ramen to Bíiru – som nu har 4 ramen restauranter i København – har jeg igennem længere tid gerne villet prøve bl.a. pga. deres lidt anderledes bestilling af maden koncept. Og for et par uger siden fik jeg så endelige testet deres nyeste restaurant.

Så snart man træder ind ad døren, bliver man mødt af en bestillingsmaskine, hvor du vælger din ramen variant. Så får du en billet, som du giver i baren, hvor du samtidig bestiller din drikkevare. Jeg valgte SPICY GOMA RAMEN (Chicken & vegetable broth with konbu taré & a sesame/chili blend topping: Minced chili chicken, spring onion & pak choi) med et æg på toppen samt en Japanese Rice Lager. Maden var lidt stærkere, end jeg havde regnet med – men lækker. Og den japanske ris lager var virkelig god og passede perfekt til maden.

Vending-machines er noget, som man ser alle steder i Japan, så selvfølgelig har Mikkeller også fået plads til sådan en i restauranten. Der er fyldt op med øl, så allerede der er jeg solgt. Samtidig er der en old school spillemaskine/arkademaskine, hvor du kan spille Sega Blast City, mens du venter på maden og drikker din øl. Restauranten har en fed indretning, og den afslappet stemning gav mig lyst til at blive hængende og spille lidt Blast City. Nu var jeg forbi til en sen frokost på en søndag, så der var kun 2 par, da jeg ankom. Men en fredag eller lørdag aften er jeg sikker på, at stemningen er høj i restauranten, mens folk nyder en kold øl og en lækker ramen. Det skal prøves. Og det samme skal flere af deres ramen varianter. Og nårh ja – så kan det da godt være, at jeg også trækker en enkel eller to øl i deres vending-machine 😉

Med mig på gaden denne efterårs søndag var mine adidas Yung-1 – Raw Khaki/Solar Red. Vildt fede og behagelige sneakers med et cool udtryk. Skoene er inspireret af de sene 90ere og har derfor et retro udtryk. I’m a fan.
Adidas

Berlin – du bist schön

berlin

Som du måske har lagt mærke til, har jeg for nyligt været et hurtigt smut i Berlin på en kort weekendtur. Den skønne by, som jeg ville ønske, jeg havde boet et par år i i mine 20’ere, ligger heldigvis så tæt på, at man kan hoppe på et fly og være der 45 minutter senere. Jeg havde brug for at se noget andet end København, men samtidig havde jeg også brug for at teste mig selv. På flere af mine solorejser sidste år blev jeg desværre ramt af angst. Noget som var vildt frustrerende og en smule hæmmende for min kærlighed for at rejse. Så det var en kaffe/mad/cocktails/sneakers weekendtur, men det var også en “den satans angst skal fandme ikke holde mig tilbage” weekendtur. Angsten vandt heldigvis ikke denne gang. Men jeg bliver nødt til at acceptere, at den fremover vil være med i bagagen. Og det er så bare sådan, det må være.

Follow my blog with Bloglovin

Hvad nåede jeg så forbi på min korte weekendtur til Berlin? Efter at være 3 timer forsinket fra København nåede jeg frem på Michelberger Hotel, som ligger ved Warschauer Straße station – placeret mellem Kreuzberg og Friedrichshain. To kvarterer med masser af muligheder. Da det var blevet sent, snuppede jeg lidt let mad samt et par cocktail i deres hyggelige Café & Wine Bar. Jeg kan varmt anbefale deres Michelberger Sour og Espresso Martini 🙂

michelberger

Med det samme jeg trådte ind på hotellet var der bare en fed vibe, og umiddelbart skulle man tro, at det var fordi, det var fredag – og musikken bragede ud af højtalerne. Men den fede stemning blev ved resten af weekenden. Søndagen – hvor alle butikker er lukket – var der fælles hangout i deres lounge, hvor der blev drukket alt fra kaffe, øl, vin til champagne. Folk chillede, mens en fyr spillede lidt lækkert musik fra hans vinylsamling. Super hyggeligt. Der var en gruppe overfor, der nåede igennem 3 flasker ‘pagne, mens jeg sad og ventede på at skulle mod lufthavnen. Ærgerligt at skulle hjem – det ville have været en sjov gruppe at joine 😉 Udover café, wine bar og lounge var der også en restaurant, som jeg dog ikke nåede forbi. Det må blive næste gang. For jeg skal tilbage, og helst når vejret er bedre. For de har en gård, som er skabt til sene sommeraftener/-nætter med lyskæder, bænke og bålsted. Og nårh ja – så er der også den lille træsauna i gården. Because why not.

annelies

Lørdagen startede med sen morgenmad på Annelies ved Görlitzer Park. Tydeligvis et populært sted for lokale samt turister – og fuldt forståeligt. De serverede lækker kaffe fra La Cabra – dem kender jeg allerede – og så fik jeg de vildeste buttermilk pancakes with granola, maple-berry syrup & cultured cream. Og selvfølgelig også en klat smør på toppen. Hyggeligt sted og et besøg værd.

En af mine grunde til at weekendturen gik til Berlin var bl.a. Overkill Women – en fed sneakershop kun for kvinder. Eller mænd med mindre fødder 😉 Jeg ville ønske, at jeg kunne handle i Overkill ved siden af, hvor de har mandestørrelserne – for der er bare altid et bedre/større udvalg for mændende. Men det stoppede mig dog ikke i at finde et par über cool adidas Supercourt RX, som du sikkert får at se på bloggen snart.

Desværre regnede det både lørdag og søndag det meste af dagen, så jeg holdte mig til Kreuzberg og Friedrichshain kvartererne. Frokosten snuppede jeg på KAFFEEBAR i Graefestrasse. Endnu en lille, hyggelig og populær kaffebar – Berlin vrimler med dem. En af grundene til jeg elsker denne by. Desværre ikke den bedste frokost – smagte ikke af så meget – men virkelig god kaffe og venlig betjening.

markthalle neuen

På vej tilbage mod hotellet smuttede jeg forbi Markthalle Neun – et lille, hyggeligt marked i Kreuzberg. På denne regnvejrsdag summede markedet af mennesker, som søgte ly fra regnen. Nogle handlede grøntsager til aftensmaden, nybagt brød til dagen efter eller testede maden fra en af de mange stande. Andre snuppede en kold øl fra Heidenpeters Craft Bier Brauerei eller en kop kaffe fra Kaffee 9. Jeg har været forbi dette marked mange gange, for jeg synes, det er virkelig hyggeligt. Så jeg kan klart anbefale dig, at du smutter forbi det. Fun fact – der ligger en Aldi midt inde i markedet. Så når du har fået en lille skid på og bare gerne vil tilbage på dit hotel, så kan du lige handle det vigtigste i Aldi.

Aftensmaden lørdag og morgenmaden søndag snuppede jeg på Michelberger – ‘cause I could, and ‘cause it was good. Noget meget Berlin for mig er en croissant med en klat smør samt hindbærmarmelade, og det havde de på Michelberger. Med alt andet som København har kopieret fra Berlin (enter avokadomaden), så er det mig en gåde, at dette croissant setup ikke er nået til København. Tro mig – det virker. Især med en god kop kaffe.

berlin

Silo i Friedrichshain er en af mine favoritter, men kaffebaren er blevet så kendt blandt turister, at der er en lang kø på en søndag. Så istedet snuppede jeg min “frokost” – kaffe og gulerodskage – på 19grams Schlesi i Kreuzberg. Siden sidst, jeg var forbi 19grams, har kaffebaren fået noget af en makeover. Så udover at servere god kaffe, serverer de nu også lækker mad i lyse, stilrene lokaler. Den må jeg prøve næste gang. Resten af søndagen hang jeg ud i loungen på Michelberger, inden det var tilbage til København.

En dejlig weekend i skønne Berlin, og nårh ja – jeg nåede også lige at få en tatovering. Jeg har altid gerne ville have en tatovering på en rejse, så jeg googlede walk-in i Berlin lørdag morgen, fandt Bläckfisk Tattoo Co., sendte dem en mail og nogle timer senere, fik jeg tatoveret “breathe” på min højre arm. Ikke den sidste tatovering jeg har fået, men den næste bliver nok i København – but who knows 😉

Med mig i Berlin var mine splinternye og super fede Asics Gel Kayano 5 OG – White/Royal Azel. Jeg elsker farvekombinationen på denne sneaker – der er bare noget 90’er feeling over den. And I love it.
Asics

Baby Babbo – et nyt stamsted

baby babbo

Hvis du følger mig, så ved du, at jeg en hyppig gæst på Babbo-ria. Jeg er en sucker for brød, og Babbo bager deres eget brød – så allerede der er jeg en fan. At de så samtidig serverer noget lækkert mad og har nogle skønne vine, gør mig bare en endnu større fan.

Babbo is an Italian inspired, little, cozy eatery, where we take a special interest in our neighborhood and very much in attendance for them.

Da ejerne af Babbo fortalte, at de ville åbne endnu et sted lidt længere nede af Godthåbsvej, blev jeg super glad – for steder som Babbo kan Frederiksberg kun have for få af. I starten af december åbnede Baby Babbo så, og jeg måtte selvfølgelig teste stedet/maden – as soon as possible.

Baby Babbo will produce cheeses, ham, sausages and other delicious things that catches our interest in our little kitchen.

Så snart jeg trådte ind ad døren, kunne jeg dufte den lille brændefyret pizzaovn i den ene ende af lokalet, hvor køkkenet er placeret. Skønt. Jeg satte mig ved et lille bord ved vinduerne ud mod Godthåbsvej, som tilfældigvis også var overfor pladespilleren. Helt tilfældigt var det nok ikke, for jeg elsker lyden af vinyl.

Ret hurtigt fornemmede jeg på Baby Babbo den samme hyggelige stemning, som Babbo oser af – og som er stort medvirkende til, at jeg kommer der så tit. Pladespilleren fra Babbo er flyttet med på Baby Babbo, og som på Babbo er der også sneget sig en diskokugle ind. Hvem elsker ikke en diskokugle? 🙂 Indretningen på Baby Babbo er lidt i stil med Babbo, men den er samtidig sin egen unikke stil. Væggene er hvide, orange og grønne, og gulvet er orange. Der er – som på Babbo – et langbord, og så er der 2 og 4 mands borde samt nogle vinduespladser bag langbordet. Prince og Freddie Mercury plakater hænger på væggene tæt ved pladespilleren, og i vinduerne er der tomme vinflasker, bloklys og grønne planter. Jeg er fan af indretningen, som er pisse hyggelig og indbyder til skønne samtaler med gode venner (eller nye bekendtskaber) over en masse vin.

Follow my blog with Bloglovin

Maden på Babbo er jeg jo stor fan af, så forventningerne til Baby Babbo var ret høje. Jeg kan se med det samme, at de blev indfriet. Stilen på Baby Babbo er lidt ligesom på Babbo. Men hvor Babbo har pizza, pasta og små retter, så har Baby Babbo pizza, små retter, store retter og sides. Og selvom jeg elsker pasta, så er jeg virkelig glad for fler små retter og sides. Mens jeg fandt ud af, hvad jeg skulle vælge på menuen, nød jeg et glas hvidvin – Shotgun fra Vigne del Pellagroso. Alene pga. vinens etikette skulle du tage at prøve et glas 😉 Mine valg faldt på 2 små retter samt en side – 1) Danish squid, lovage, pesto 2) Ox heart, olives, shitake 3) Hispi cabbage, orange, pine nuts. Det hele var virkelig lækkert, men den grillet kål var number one for mig med blæksprutten på en tæt andenplads og oksehjerte på tredjepladsen. Jeg glæder mig til at smage nye retter i 2020.

Der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at spendere mange aftener (samt penge) på Baby Babbo i det nye år. Men jeg vil selvfølgelig ikke glemme Babbo. Alex, Karen & Lennart – you have done it again. Thank you – keep it up 🙂

Med mig på Baby Babbo var mine nye New Balance MSXRC – turquoise. New Balance har gjort det godt på det sidste, og denne model måtte jeg bare eje – alene pga. farven. Super cool.
New Balance

Llama med Bureauet

llama

Jeg har i længere tid villet prøve Llama – Cofocos latinamerikanske restaurant – som serverer retter inspireret af mad fra Peru, Argentina, Bolivia, Equador, Chile samt Mexico. For et par uger siden skete det så endeligt i forbindelse med et firmaarrangement, som sluttede med drinks, vin & mad på dette hyggelige sted.

Follow my blog with Bloglovin

Da vi ankom summede restauranten allerede med good vibes, og de vibes blev ikke mindre gode (eller mindre stille), da vi først fandt vores pladser ved to høje langborde i den forreste del af restauranten. Baren, hvor man også kan sidde, var lige bag os – man skulle tro de kendte os 😉 Derudover var der masser af sorte runde samt firkantet borde på det super fede klinkegulv i forskellige farver/mønstrer. De samme klinker er det første, der møder dig, når du træder ind ad døren og ned af trappen. Dem samt de grønne planter, som hænger ned fra loftet, og de forskelligfarvede glas kander. Bjarke Ingels Group did good with this place. Jeg elsker deres indretning.

Nu er jeg jo tosset med mexicansk mad, så jeg havde en forventning om, at jeg ville elske deres mad – and I wasn’t wrong. Vi fik deres 8 retters menu, hvor vi startede med tostada med mole naranja af nødder, queso fresco, syltede hokkaido græskar & trumpethat, taco med confiteret and, salsa verde, forårsløg & koriander og grillet anticucho oksespyd. Ved den anden servering fik vi ceviche af helleflynder med mango, chulpi majs & rocoto leche de tigre og tun tatar med jicama-puré, chayote & puffet amaranth. Den tredje servering var sprødt svinebryst med tamarindsauce, sødkartoffel & kål og grillet porrer med brøndkarse, friteret kapers & romexosauce. Og vi sluttede af med kokos-is, chewy panela cookie, ananas tepache & ristet kokos. Jeg elsker små serveringer, hvor man får lov til at smage en masse forskelligt og af favoritter denne aften var taco med confiteret and, grillet anticucho oksespyd og tun tatar med jicama-puré.

Servicen var i og for sig okay, der blev helt tiden sørget for, at der var vin i glassene, og de var venlige. Dog var der en enkel lille ting, som ikke var okay. Vi sad som sagt ved to langborde, da vi var 24 personer, og ved anden servering kom mit bord til at vente 20 minutter på vores retter i forhold til vores kolleger ved det andet bord. Og det handlede om to kolde retter, så det burde ikke være så svært at have klar på samme tid. Det var en ommer, men ellers var der ikke noget at sætte en finger på. Og jeg vender helt sikker tilbage til den gode stemning samt lækre mad.

Med mig var mine Reebok Aztrek 96, som jeg købte i Stockholm. Super fede sneakers som jeg desværre ikke kan gå meget med på denne tid af året pga. farve og materiale. Men bare vent til foråret – så kommer de frem igen.
Rebook

MJ’S – flamingos, cocktails & bathtub

MJ'S Malmö

Forrige weekend fejrede jeg mine ældste veninder – Louise og Kathrine – i Malmö sammen med to andre veninder – Tina og Stine, og vi overnattede på det über cool hotel MJ’s, hvor flamingoen går igen i indretningen. Dette hotel fandt jeg for et par år siden, og det har været en favorit siden. Så selvfølgelig skal du da også høre om det.

Follow my blog with Bloglovin

MJ's

Jeg har boet på mange hoteller, og dette er i min top 5. Med placering tæt på Lilla Torg og 5. minutters gang fra Centralstationen så er beliggenheden i top, og det er også et meget besøgt hotel. Hotellet er også populært blandt de lokale pga. deres cocktailbar, som er det første du ser, når du kommer ind i lobbyen. Med barstole i lys lilla velourstof med blomstermønstret ryglæn, barudstyr i guld og en sort mønstret marmordisk indbyder baren til masser af cocktails og hygge hele natten. I forlængelse af baren tjekker du ind hos det venlige personale, og du kan få lidt varme fra kaminen under trappen. Overfor den lille receptionsdisk er der et større sofa-/hyggeområde med store mørkegrønne samt dyremønstret sofaer og lænestole samt antikke lamper med blomstermønstret lampeskærme, hvor du også kan nyde en cocktail eller en kop kaffe. Totalt gennemført.

MJ's

Deres medium og large værelser er med sofa, lænestol og sofabord samt et ret stort toilet med karbad. Ved karbadet står der en støtte flamingo figur og holder øje med dig, når du boltrer dig i skummet. Som jeg selvfølgelig måtte nå, inden vi skulle hjem søndag. Jeg er en sucker for at karbad. Og boede jeg et sted, hvor der var plads til det, så kan du bande på, at jeg havde det. Men min regel, når jeg rejser, er, at hvis jeg bor på et hotel med karbad – så skal det testes 🙂 Man sover super godt i de store senge, og det bløde ensfarvet gulvtæppe giver lidt ekstra hygge til hele oplevelsen.

MJ's

I midten af hotellet er der en større, skøn gårdhave, der fungerer som deres restaurant, og som er overdækket med et glastag, der er pyntet med grønne planter. Vi spiste under himlen i deres restaurant lørdag aften, hvor vi testede deres 5. retters menu – omringet af planter og stearinlys. Så hyggeligt. Man sidder på havemøbler/træbænke med mønstret puder og hynder ved fine mosaikborde. Morgenmadsbuffeten, som byder på det meste (man kan bl.a. lave sine egne vafler) nød vi samme sted. Omkring gårdhaven ligger der nogle hyggelige lokaler, hvor som man kan booke til et privat arrangement. Længere inde – i det lokale de kalder Flower Garden – ligger der endnu en super cool cocktailbar med hvid mønstret marmorbordplade og et glasloft belagt med lyserøde roser. Man sidder i velourbelagte sofaer samt stole på et blomstermønstret gulvtæppe.

Hotellet er sindssygt gennemført – der er virkelig tænkt på hver lille detalje. Og det elsker jeg. Så jeg vil vende tilbage til MJ’S, så ofte jeg kan. Jeg er kæmpe fan. Og jeg kan varmt anbefale hotellet, hvis du mangler et sted at overnatte i Malmö.

Med mig i Malmö var mine splinternye New Balance X-RCH – Violet Fluorite with Flamingo, som jeg bare er super tosset med. Den lilla farve er lige mig. Jeg kom muligvis også til at købe et par nye Reebok sneakers i Malmö – oopsie 😉
New Balance

P.S. Hvis du er til vinterbadning, så kan jeg anbefale Ribersborgs kallbadhus, der ligger med udsigt til Øresundsbroen. Det var min første gang med det meget populære vinterbadning, men forhåbentlig er det ikke sidste gang. En forbavsende positiv oplevelse selvom det var pisse kold – man mærker, man er i live 🙂

Århus – Smilets By

aarhus

Som du måske har lagt mærke til, så har jeg for nyligt været i Århus – og det var et glædeligt gensyn. Da det er en del år siden, at jeg var i Århus, så var det skønt at have min frisørveninde med, som havde styr på, hvor mange af de gode steder lå. Og generelt bare kunne finde rundt i byen 🙂

Follow my blog with Bloglovin

Noget, som ret hurtigt blev tydeligt for mig, var, hvor venlige ekspedienter, tjenere, baristaer var – århusianerne var generelt bare meget smilende og imødekommende. Nu siger jeg ikke, at københavnere ikke er det samme – der er måske bare lidt længere imellem de folk her i København. Så har jeg ikke sagt for meget 😉

st. pauls apothek

Torsdag aften smuttede vi på St. Pauls Apothek i hyggelige Jægergårdsgade. Denne restaurant startede som apotek, som navnet hentyder, og de ser sig selv som være den sjette generation af apotekere på denne adresse. For som de skriver på deres hjemmeside, så forsøger de med både dansk-inspireret mad og mange spændende spiritusser at lindre og kurere selv de mest sejlivede sygdomme. God humor. Og god mad samt virkelig gode cocktails i en cool bygning.

JUMBO Bakery & Eatery

Vi startede en smuk efterårsmorgen/-formiddag på JUMBO Bakery & Eatery, som lå på havnen med udsigt til Dokk1. Cool indretning, lækker morgenmad og så er man lige ved vandet, som jeg jo elsker. Man fornemmede, at det var et populært sted, hvor folk sad og arbejdede, mødtes med venner, holdte møder eller købte to-go. Her ville jeg hænge uden ofte, hvis jeg boede i Århus.

Efter at have fyldt depoterne op gik vi forbi Dokk1, som rummer et bibliotek, borgerservice m.m. i en og samme bygning. Bibliotekets indretning havde noget for alle, og for første gang i lang tid fik jeg helt lyst til at hænge ud på et bibliotek. Nu var det tid til shopping, så vi begav os mod Latinerkvarteret. I den anden butik vi var i, fandt jeg et par sneakers – så var jeg ligesom igang 🙂 Jeg fandt dem i den lille sneakershop Shoe Chapter på Store Torv, hvor jeg fik en super service. Overfor Shoe Chapter lå Naked, så der måtte jeg lige forbi. Der må jeg bare sige, at butikken ikke kan måle sig med de to, de har i København.

La Cabra Coffee

Da vi havde shoppet lidt, var det tid til et skud kaffe. Så vi gik på La Cabra Coffee a.k.a. Geden. Hyggelig kaffebar hvor vinylen spiller i baggrunden (I like), mens der langes mange kopper kaffe over disken. Med et smil selvfølgelig. Endnu et sted jeg glædeligt ville hænge ud og drikke en masse kaffe.

Langhoff & Juul

Vi gik videre i regnvejr og kiggede butikker, og da det blev tid til frokost, fandt vi Langhoff & Juul. Et økologisk spiseri som “… hylder hjemlig hygge” som de skriver på deres hjemmeside. Og hyggeligt var det med de gamle træmøbler og antik ting samt old school Royal Copenhagen stel. Maden ville jeg kalde dansk med et tvist. Og Selvom ikke det hele var min smag, så kan jeg kun elske et sted, der serverer sprødt kyllingeskind på en håndmad.

Stiller's Coffee

Man skulle tro, at vi havde fået nok kaffe den dag – men så kan du godt tro om. I en butik, hvor jeg shoppede en fed heldragt, blev vi anbefalet Great Coffee. Så da det blev tid til eftermiddagskaffe, gik vi mod denne kaffebar. Great Coffee havde lige skiftet navn til Stiller’s Coffee, så vi var ved at misse kaffebaren i gården. Søren Stiller Markussen, som ejer denne gennemførte kaffebar med risteri, var en super cool fyr. Og de vi ligesom havde fået en del kaffe allerede, valgte vi en espresso tonic. Dette var min første af slagsen, og jeg må sige, at den var overraskende god. Jeg elskede denne kaffebar – indretningen, stemningen og servicen. Virkelig gennemtænkt og gennemført – og så er jeg tosset med en barista i læderforklæde.

Bar Habla

Efter at have været hjemme med dagens indkøb begav vi os mod den hyggelige Jægergårdsgade, som vrimler med madsteder. Vi var så heldige at få et bord på det nyåbnede Bar’ HABLA, som serverer småretter i hyggelige omgivelser. My kind of place. Sjov og charmerende indretning i det lille hjørnelokale med en gammel racercykel hængende i loftet samt en old school pinball machine ved toilettet. Her ville jeg hænge ud ofte, hvis jeg boede i Århus, og drikke masser af Moritz øl og spise deres småretter og lækre hjemmebagte brød.

Den Uendelige Bro

Lørdag formiddag nåede vi lige forbi de sidste butikker bl.a. i Jægergårdsgade, for vi skulle jo ikke misse noget – og de havde flere genbrugsbutikker, end jeg lige havde regnet med. Som jeg er blevet bedre til at bruge. Inden bilen vendte snuden mod Sjællandd, kørte vi forbi Den Uendelige Bro. Den Uendelige Bro er en cirkelrund badebro og kunstværk, som strækker sig ud i Aarhus Bugten fra Ballehage Strand nedenfor Varna Palæet et par kilometer syd for Aarhus centrum. Broen står fra maj (uge 19) og frem til oktober (uge 42), hvorefter den pilles ned for så at blive genopført til foråret igen året efter. Så vi var heldige, at vi lige nåede at opleve den, inden den blev pillet ned. Nu elsker jeg jo at være ved vandet, så denne bro – og de skønne omgivelser – var lige mig. Godt gået, Århus.

Århus var virkelig skøn, og der skal ikke gå lige så længe, før jeg vender tilbage. Der er stadig steder, jeg vil teste – og helt sikkert steder jeg vil tilbage til. Byen er ikke større, end man kan gå rundt til de ting. Og skal man lidt ud for byen, så kan man håbe, at Aarhus Letbane kan køre dig dertil. Tak for smilet, Århus 🙂

Med mig i Århus var mine fede adidas A.R. Trainer – beige/ice mint/solar orange, som jeg bliver mere og mere glad for.
Adidas

Stockholm – du var precis vad jag behövde

stockholm

Forrige weekend var jeg så heldig at være et smut i Stockholm med min veninde Marlene, som er den eneste, jeg kender, som har flere sneakers, end jeg har. Faktisk mange flere. Tidligere har jeg taget toget til Stockholm, da det er en smuk tur op igennem Sverige. Men da vi kun havde fredag, lørdag og søndag og ville have så meget ud af turen som muligt, så tog vi flyet derop – og det er ikke sidste gang. Super hurtig tur og super nemt (og også hurtigt) at komme fra lufthavnen med Arlanda Express ind til centrum.

Follow my blog with Bloglovin

Hobo

Vi havde booket værelse på Hobo – et super cool hotel, som jeg har boet på en gang tidligere. Det fede ved Hobo – udover at det er tæt på Stockholms Centralstation og Arlanda Express stationen – er, at de har restaurant og bar samt 5EMMAN, som fredag og lørdag bliver “Stockholm’s best after work scene” med cool DJ’s og drinks. Maden er virkelig lækker, og det samme er deres cocktails. Og så er indretningen på hotellet – især i stuen hvor reception, restaurant og bar ligger – virkelig fed. Jeg er især vild med alle deres grønne planter, som hænger ned fra loftet.

Fredagen var vi super heldige med vejret, hvor det sol og blå himmel stort set hele dagen – og vi var derfor ude det meste af tiden. Vi startede i Gamla Stan og bevægede os imod Södermalm, hvor Sneakersnstuff ligger. De har en af de fedeste online sneakershops, og butikken i Stockholm er også virkelig fed – men desværre var deres udvalg af kvinde sneakers ikke noget at råbe hurra for. Så jeg gik derfra uden sneakers. Men det betød ikke, at jeg kom hjem fra Stockholm uden sneakers 🙂

Vi nåede forbi en af mine favoritter i Södermalm – il caffè – hvor de serverer en virkelig god kop kaffe. Ved siden af il caffè ligger en anden svensk favorit – Grandpa; a Scandinavian Life Store. Der måtte vi også lige forbi. Det sammme måtte vi med APLACE i Brunogallerian. Den svenske krone er virkelig god for os danskere i øjeblikket, så weekenden stod i shoppingens tegn.

boqueria

Mad – og drikke – skal der til, når man traver Stockholm rundt. Så på vej tilbage mod Norrmalm området, snuppede vi lige en øl i solen i Gamla Stan. Og lidt senere fandt vi en lille taco bar – Tacobar – som serverede nogle virkelig gode tacos. Da vi manglede lidt inspiration til aftensmaden, spurgte vi vores søde receptionist, hvad han ville anbefale i nærheden af hotellet. Efter (selvfølgelig) at have nævnt deres egen restaurant og nabo restauranterne, så nævnte han en af hans egne favoritter – Boqueria; tapas, pintxos och delikatesser från den spanska matkulturen. He had us at tapas 😉 Virkelig populært sted hvor stemningen var høj denne fredag aften, og der var fuldt hus. Vi fik dog ret hurtigt et par pladser i baren, så vi kunne holde øje med kokkene, og maden der fløj ud af køkkenet. Vores valg faldt bl.a. på mine evige favoritter pimentos de padron, og så fik vi den virkelig lækre ret – friteret gedeost, rødbede, hindbær honning.

Lørdagen bød på regn det meste af dagen, så der blev ikke gået ligeså meget. Vi nåede dog forbi Shoeline, hvor jeg fandt to par sneakers, jeg bare ikke kunne leve uden 🙂 Jeg har aldrig rigtigt lagt mærke til, hvor mange fede genbrugsbutikker der er i Stockholm – men det gjorde jeg denne weekend. Vi nåede forbi mange af dem, og bl.a. HUMANA Second Hand i Gamla Brogatan havde nogle virkelig fede ting. Er du til genbrugsbutikker, så skal du tage forbi Stockholm.

tures

Da regnen tog til, fandt vi i Sturegallerian restauranten/mødestedet Tures, som udover at servere nogle virkelig gode cocktails også havde måske den bedste rejesalat, jeg nogensinde har smagt på en Toast Skagen. Virkelig hyggeligt sted med en fed stemning og cool vibe. Hvis jeg boede i Stockholm, ville jeg bruge mange timer der. Aftensmaden snuppede vi i Hobo’s restaurant, som serverer noget lækkert mad og laver nogle virkelige gode cocktails. Inden vores to deleretter kom på bordet – smoked beetroots & plum (marcona almonds, cream cheese, basil) og pork ribs (fermented radish, cucumber, mangold, plum jûs) – fik vi serveret deres egen hjemmebagte brød og hjemmelavet smør. Det kunne have været vores måltid, for det smagte satme godt. Men jeg er også en sucker for lækkert brød og smør 🙂

Bastard Burgers

Søndagen bød på lidt skiftende vejr men heldigvis ingen regn, så vi kunne gå rundt og kigge butikker – og det gjorde vi. Igen, igen – og fandt lidt mere som skulle med hjem i håndbagagen. Frokosten blev på Bastard Burgers, som lavede nogle virkelig gode burgere og rillede bølgepomfritter. Man kan bare smage, når der er brugt noget ordentligt kød – og pomfritterne gjorde mig helt nostalgisk. Denne restaurantskæde måtte da meget gerne komme til København. Efter en god solid frokost og en kop kaffe på Hobo, så begav vi os mod Arlanda Expressen og København. Super hyggelig shoppingtur i Stockholm i det bedste selskab – Marlene, hvor skal vi hen næste gang? Barcelona? 😉

Med mig i Stockholm var mine nye Adidas A.R. TRAINER – shock pink/hi-res aqua/ice mint, som jeg købte i Madrid. Du kan ikke undgå at spotte disse sneakers, da den pink farve lyser langt væk. Men det elsker jeg ved dem, så jeg måtte eje dem.
Adidas

Madrid, eras hermosa

madrid

Hvis du har fulgt lidt med i mine rejser, så ved du, at jeg elsker Barcelona – og jeg er der mindst en gang om året. Igennem længere tid har jeg ønsket at besøge Madrid, især fordi andre har fortalt mig, at jeg skulle tage dertil. 2019 blev året, hvor jeg endelig kom afsted. Og jeg kan ligeså godt sige med det samme – det er ikke sidste gang, jeg er i den spanske hovedstad.

Follow my blog with Bloglovin

Jeg ankom sent lørdag eftermiddag, så det var begrænset, hvad jeg kunne nå at se den dag. Men jeg nåede da forbi den hyggelige Plaza de Santa Ana samt den offentlige plads Puerta del Sol, der et af de mest kendte og travleste steder i byen. På Mercado de San Miguel, som minder om Torvehallerne, snuppede jeg lidt mad. Og det var ikke sidste gang, jeg var der. Derefter prøvede jeg at danne mig et overblik over mit hotels – Only YOU Hotel Atocha – nærliggende kvarterer på denne meget varme sommeraften. Jeg havde sgu ikke lige regnet med, at det ville være så varmt i slut august – 31 grader og meget trykkende kl. 20.00.

only you hotel

Noget af det, som jeg med det samme kunne fornemme, var, at jeg var kommet på det helt rigtige hotel. Super fed stil/indretning med lidt New York’er vibe over det med 2 restauranter – Restaurant Trotamundos i stuen samt Sép7ima på tagterrassen på 7. etage. Derudover lå der i stuen en Barbershop samt The Bakery by Mama Framboise, som bød på en masse lækkerier og god kaffe. Man kunne bl.a. få nogle lækre croissant rolls, hvor jeg selvfølgelig måtte prøve en med hindbær. På 7. etage sammen med Restaurant Sép7ima lå også Angelita Madrid Skybar, som serverer nogle af Madrids bedste cocktails og har en fantastisk udsigt. Det kan du se læse om og se mere til længere nede i indlægget.

Palacio Real

Søndagen startede – som alle de andre dage – i The Bakery by Mama Framboise, inden jeg gik mod el Rastro; det mest populære open air loppemarked i Madrid. Mange mennesker på en meget varm dag. Så jeg gik hurtigt videre mod Palacio Real de Madrid, og på vejen kom jeg forbi den smukke Puerta de Toledo. Nu er jeg normalt ikke den, som går ind i alle kirker jeg kommer forbi. Men da Catedral de la Almudena lå lige ved siden af Palacio Real, og det var super varmt, valgte jeg at gå ind i den. Det fortrød jeg på ingen måde. Muligvis den smukkeste katedral jeg har været i – wauw. Hvis du nogensinde er i Madrid, så skal du opleve denne katedral – virkelig fantastisk. Mod Palacio Real var det derefter, men desværre var jeg ikke den eneste, som havde fået den samme idé. Køen for at komme ind på slottet var ret lang, og solen bagte fra en skyfri himmel – så jeg valgte blot at nyde det imponerende slot udefra. Næste gang jeg er i Madrid, må jeg indenfor – det skulle være ret fantastisk.

Mercado de San Miguel

Da det var tid til lidt frokost, smuttede jeg igen forbi Mercado de San Miguel og testede lidt mere af maden i de forskellige stande og prøvede en jordbær øl. Så var dagens frugt ligesom også klaret 😉 Madmarkedet er velbesøgt, og der er lidt for enhver smag. En af grundene til, at markedet har en hel del besøgende – udover maden – er nok, at Plaza Mayor ligger lige ved siden af. Plaza Mayor var engang centrum af Gamle Madrid, og pladsen har været scenen for mangfoldige begivenheder: markeder (julemarked), tyrefægtning, fodboldspil, offentlige henrettelser osv.

oficina 42

På vej tilbage til mit hotel gik jeg forbi en lille hyggelig bar – oficina 42 all day bar – og snuppede en kold Estrella og lidt oliven. Væske er jo vigtigt i varmen 😉 Baren, som jeg gik forbi mange gange på min tur i Madrid, da den lå på en af de større gader mod mit hotel, havde altid en enkel eller flere omkring den lille bar i midten af det lille lokale. Og jeg kunne sagtens se mig selv have dette sted som et stamsted, hvis jeg boede i Madrid.

la dolores

Efter at have været tilbage på hotellet og skifte og derefter finde en sportsbar, hvor jeg kunne se 2. halvleg af Atletico Madrid – Eibar, så var det tid til noget mad. Jeg havde læst lidt om La Dolores eller Taberna La Dolores og gået forbi stedet, og jeg vidste, jeg skulle prøve stedet. Denne typiske Madrid-taverne fra 1908 er meget velkendt i byen for kvaliteten af ​​dens øl og let genkendelig på grund af sin smukke flisebelagte facade, den traditionelle udsmykning fra perioden. La Dolores er lige min stil – ikke for fancy, bare klassisk tapas, god stemning og kolde øl. Indretningen var noget speciel med gamle ølflasker og ølkrus på hylder bag baren, og bartendere i samme “uniform” – laksefarvet skjorter og brune forklæder. Super hyggeligt sted som jeg helt sikkert skal tilbage til.

madrid rio

Mandagen stod i parkernes tegn, hvor jeg startede dagen med at gå mod Madrid Río Park, som ligger ved flodbredden langs Manzanares-floden. Madrid Río-området strækker sig fra den smukke barokke Toledo-bro (Puente de Toledo) forbi den flotte Arganzuela-gangbro til tvillingebroerne (Invemadero og Matadero) med de smukke mosaikfresker. Madrid Río er en skøn grøn oase midt i Madrid med masser af muligheder for a day off. Efter at have vandret igennem parken gik jeg mod Lavapiés-kvarteret – det gamle jødiske kvarter – hvor jeg fik lidt mad på en lille lokal bar. Derefter gik jeg mod Parque de El Retiro, som udover at have nogle smukke indgange har en sø, hvor gæster kan leje en sejlbåd og ro rundt, mens de nyder det smukke syn af El Monumento a Alfonso XII. Endnu en skøn oase i Madrid, som mange indbyggere og turister nyder at besøge, når de skal have en pause fra det travle byliv i Madrid. Jeg nød den også. Efter lidt tid i parken tog jeg tilbage til hotellet og nød en øl i baren i stuen, hvor jeg især var tosset med de røde fløjls barstole. Derefter klædte jeg om og gik ud i byen og shoppede lidt på endnu en varm septemberaften, og aftensmaden blev igen nydt hos Mercado de San Miguel.

toma cafe

Tirsdagens byvandring startede på Madrids største banegård – Estación de Atocha – som lå lige ved siden mit hotel. Den nye del af banegården er kendt for den tropiske have, som virkeligt er noget af et syn. Bagefter gik jeg mod Chueca- og Malasaña-kvarteret, da jeg ville prøve Toma Café. Jeg havde læst, at Toma skulle være kaffebaren, som alle baristaer tog hen på, når de havde fri – så jeg måtte selvfølgelig prøve stedet. Super cool kaffebar som serverede en virkelig god kop kaffe – jeg forstår godt, hvorfor baristaerne tager derhen. Det ville helt sikkert være et af mine stamsteder, hvis jeg boede i Madrid.

Mercado de San Antón

Inden jeg snuppede kaffe på Toma Café, havde jeg været forbi Mercado de San Antón for at få lidt mad og teste endnu et af de mange madmarkeder, Madrid kan byde på. Dette var ikke lige så hyggeligt som Mercado de San Miguel, men jeg fik mine elskede pimientos de padron. Efter at have vandret lidt rundt i Chueca-kvarteret, som skulle være lidt af en oplevelse om aftenen (next time), gik jeg tilbage mod hotellet.

Angelita

Som jeg nævnte tidligere, havde mit hotel en prisbelønnet cocktailbar. Så jeg klædte om og gik op til 7. etage og Angelita Madrid Skybar en lille times tid inden solnedgang. Heldigt for mig var der et ledigt bord ved deres “plantevæg” ud mod Madrid. Tagterrassen er aflang, hvor noget af den også anvendes af Restaurant Sép7ima, som jeg må prøve næste gang. Istedet var jeg vidne til den mest fantastiske solnedgang over Madrid, mens jeg nød et par af deres virkelige lækre cocktails. Og med 11-12 EUR for en cocktail er det jo det rene røverkøb, når man sammenligner med priserne i København.

rosa negra

Da det jo var tirsdag, og jeg i starten af min tur havde gået forbi en mexicansk restaurant, så blev aftensmaden nydt hos Rosa Negra. Taco Tuesday 🙂 Ikke de bedste tacos jeg har fået, men indretningen var farverig og sjov og servicen venlig. Dagen efter var det tilbage til DK og køligere vejr i vente, så jeg brugte de sidste timer i det skønne vejr i Parque de El Retiro.

Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle forvente af Madrid andet end, at folk havde sagt til mig, at det var en fantastisk by. Ingen tvivl om at det er en fantastisk by, og jeg skal helt sikkert tilbage. Især deres mange torve, som summer af liv, er jeg tosset med. Siden jeg er kommet hjem, har folk spurgt mig, om Madrid kan måle sig med Barcelona. Jeg synes ikke, man kan sammenligne de to byer – de er forskellige. Og de er unikke og fantastiske på hver deres måde. Jeg vil altid elske Barcelona af den simple grund, at jeg drages mod havet. Så det ser ud til, at jeg fremover må til at dele min kærlighed til tapas og sol op i to ture – Barcelona og Madrid. Så skal jeg bare finde ud af, hvilken by jeg skal til om foråret, og hvilken by jeg skal til om efteråret 🙂

Med mig Madrid var mine fede adidas Nite Jogger – cloud white / clear mint / icey pink, som jeg købte i New York. Jeg elsker disse sneakers og farvekombinationen – bare ærgerligt jeg ikke kan gå med dem hele året.
Adidas

Kødbyens Fiskebar – så fik jeg endelig prøvet stedet

Kødbyens Fiskebar

Det tog mig så “kun” 10 år, før jeg fik taget mig sammen til at prøve Kødbyens Fiskebar. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har gået forbi og tænkt “Nu må jeg ogå snart prøve det sted” – det er mange gange. Tirsdag blev det endelig dagen, hvor jeg testede stedet sammen med to af mine ældste veninder. Men det var ventetiden værd.

Follow my blog with Bloglovin

Som alle de andre – eller i hvert fald de fleste steder i Kødbyen, så er der de klassiske hvide, kvadratiske fliser på væggen – men jeg må indrømme, at jeg troede at stedet var større. Lokalet er dog udnyttet godt med en stor bar i midten af lokalet og siddepladser rundt langs væggene og ved vinduerne. Og så har de et super cool akvarie lige ved toiletterne. Udenfor er der også stole og borde samt en masse sorte liggestole. Vi snuppede nogle, mens vi ventede på et bord udenfor.

Maden kan jeg ikke sætte en finger på – det var virkelig lækkert. Vi valgte lidt forskelligt, som vi delte. Først startede vi med 3 små retter – Ørredrogn – Ringkøbing fjord (kartoffel, creme fraiche og brøndkarse), Sandart – Hjälmaren (beder, pistacie og gran) og Sommergrøntsager – Kiselgården (ristet rugbrødscreme). Især sandarten var super lækker og virkelig smukt anrettet. Til hovedret delte vi Blåmuslinger – Limfjorden (dampet i æblecider, tilsat en røvfuld urter og double cream) og Fish n’ chips – Kattegat (letrøget torsk, friterede kartofler og rå remoulade). Og jeg må bare sige, ar jeg er en sucker for blåmuslinger. Vi fik noget lækkert hjemmebagt brød til retterne med noget tangdip, der smagte virkelig godt.

En ting er helt sikkert – der går ikke 10 år, før jeg vender tilbage til Kødbyens Fiskebar.

Med mig i Kødbyen var mine splinternye New Balance 997H – Nimbus Cloud with Verdite. Super fed model med en fantastisk farvekombination. Dem er jeg virkelig glad for, og de kan blive mine nye favoritter.
New Balance

Tap 21 – lille, hyggelig ølbar på Frederiksberg

tap 21 craft beer

Som du måske ved, så er jeg ret glad for øl. Det er noget af det, alderen har givet mig – jeg nyder at drikke en god øl eller to. Lød jeg lige meget gammel der? 😉 Da jeg for nyligt gik på H.C. Ørstedsvej og spottede en lille, ny ølbar på modsatte side – Tap 21 Craft Beer – vidste jeg, at der skulle jeg da forbi meget snart.

Follow my blog with Bloglovin

Da det flotte sommervejr i denne uge bød op til en øl eller to, aftalte jeg en tur på Tap 21 med Karoline, der er ligeså tosset med øl hvis ikke mere. Heldigvis skuffede den lille ølbar ikke. Som de skriver på deres hjemmeside, så blev Tap 21 etableret i marts 2019 af en inkarneret ølentusiast. De har 10 haner med de forskellige øltyper samt et udvalg af øl på flaske, som udvides løbende. Noget andet, som glædede mig, var deres HOPPY HOURs – tirsdag, onsdag og torsdag fra 16-19 får man en stor fadøl til en lille fadøls pris. Now we are talking 🙂 I USA er de vilde med happy hour på både mad og drikkevarer, men herhjemme er det ikke rigtig noget, som er slået igennem. Desværre.

Tap 21 er som sagt et lille men hyggeligt sted med sjov tapet på væggene og nogle siddepladser udenfor – vi snuppede et par af dem. Servicen var imødekommende og venlig, og man kunne mærke ejerens passion for øl. Vi fik lov til at smage de øl, vi ville – og mine valg faldt på en Weissbier Hell fra König Ludwig (DE) og en Hazy Mango Fix fra Ghost Brewing (DK). Ingen tvivl om at jeg mest var til weissbieren – det er mere min øl. Men man skal prøve nye ting nogle gange, og så fik jeg min frugt den dag med min Hazy Mango Fix 😉

Hvis du er til en god øl – and who isn’t – så vil jeg klart anbefale, at du smutter forbi Tap 21 og tester hanerne selv. Og har du brug for en drinking buddy, så skriver du bare 🙂

Med mig på min vej denne flotte dag var mine splinternye og super fede Adidas Originals – ZX Torsion (Bright Cyan/Green). Jeg elsker alt ved disse sneakers – modellen, farvekombinationen og pasformen. Adidas is killing it.
Adidas